Spring til indhold

Grundejerforeningen 126 Tornby

Guldklumper fra det ældste arkiv

Guldklumper fra det ældste arkiv

 

Mappen, som indeholder referatet fra den stiftende generalforsamling, rummer flere godbidder, som vidner om, at foreningens stiftende fædre havde en seriøs tilgang til arbejdet og af et godt hjerte ønskede at beskytte vores naturskønne område.

 

Sangen til Kragestrands pris – 1919

Referatet fra den stiftende generalforsamling siger ikke noget om, at forsamlingen faktisk har afsunget ”Sangen til Kragestrands pris”.

 

Imidlertid ligger arket med versene som ét af to bilag i mappen, og man kan gætte på, at nogen måske har haft planer om, at sangen skulle synges, men at diskussionerne om foreningens økonomi har taget en del tid, hvorefter idéen er blevet opgivet.

 

Sangen, som er skrevet af områdets grundlægger Jens Ervø i 1919, går på melodien ”En Skaal for de blinkende Søernes Baand”. Den taler for sig selv og fortjener at blive gengivet i sin helhed og i sin originale form.

 

Hvor Havet har hærget med haardeste Haand,

og Stormen den hvirvler med Sandet,

hvor Klitternes fygende, bakkede Baand

sig milevidt strækker gennem Landet,

hvor Sandflugt drev Bønderne fra Hus og fra Jord,

der træder nu den Haandværksmand de ældgamle Spor.

Rask i al Slags Vejr,

han hamrer og han skær’.

Han planter ikke Træ’r,

men rejser Tag og Spær.

I Bakkernes Grus

ligger Hus alt ved Hus

I Ørknen der bliver en Oase.

 

Hvor Rolf og hans Kæmper gennem Brændingen sprang

Og banede sig Vej igennem Slugten,

hvor Skjalden Hjarne digted’, og Hellig Knud engang

for Oprøret måtte tage Flugten,

hvor Krigshavnen lyste i Tidernes Gry,

og Vendelboen mødte til Thing med Vaaben,

der kom en Dag i Bil

med Fart af mange Mil

en Flok, som tog sig Land,

men ej med Baal og Brand.

For Strand og for Klit,

saadan rygtedes det vidt,

betalte de en hel masse Penge.

Nu venlige små Huse ses på den grønne Brink,

Der ligger de og bader sig i Solen.

Fra Ruderne det lyser omkap med Fyrets Blink

ved Aftentid, naar Folk gaar Tur til Molen.

Og er der meget spændende ved Minderne der,

er Stranden dog mest pyntelig i de moderne Klæ’r.

Kragestrand, din Kyst er skabt til Liv og Lyst.

Hav Sol og Blæst

gør Livet til en Fest.

Din herlige Strand

med det snehvide Sand

gi’r Sundhed, Munterhed og Lykke.

 

Jens Ervø

 

 

 

Sådan ødelægger man en forening

Det andet bilag beskæftiger sig med, hvilke krav man kan stille til bestyrelsesmedlemmer. Grundlæggerne har sikkert alle haft erfaringer fra andre bestyrelser og oplevet, hvordan manglende engagement kan virke dræbende på motivationen hos de øvrige bestyrelsesmedlemmer.

 

Ét af bestyrelsesmedlemmerne har derfor medbragt nedenstående råd:

 

 ”10 gode råd til bestyrelsesmedlemmer, som for alvor ønskede ”at ødelægge foreningen”

 

  1. Bliv væk fra møderne.
  2. Hvis du gider komme, så sørg for at komme for sent.
  3. På møder eller generalforsamlinger må du aldrig glemme at fremhæve fejl, som andre begår.
  4. Lad dig aldrig vælge til noget hverv, det er lettere bare at kritisere.
  5. Hvis ingen foreslår dig, og du derfor intet hverv får, så bliv bare fornærmet.
  6. Spørger nogen efter din mening, så sig, at du intet har at bemærke. Du kan så efter mødet udbrede dig om, hvordan det hele burde ordnes.
  7. Lav endelig ikke for meget for foreningen. Er der andre medlemmer, som ikke er bange for at tage et nap, så må du være den første, som råber ”klike” eller lignende.
  8. Vent så længe som muligt med at betale kontingent – eller lad bare helt være.
  9. Deltager du i en afstemning, så stem på ét – men gør noget andet.

10.Hvis disse ni råd følges, og foreningen trods alt er levedygtig, kan du med

oprejst pande og god samvittighed hævde, det ikke er din skyld.

Disse råd er mere end 40 år gamle men stadig relevante. Menneskets natur er temmelig konstant, men foreningens referater giver nu ikke grund til at tro, at bestyrelsesmedlemmerne på nogen måde har udvist slendrian eller andre former for demotiverende adfærd.

 

 

Grundejerforeningens 30-års fødselsdagsfest

Den 11. juli 1998, i Vidstrup forsamlingshus, fejrede grundejerforeningen sin 30-års jubilæumsfest.

 

Bestyrelsesmedlem Jørgen Svare havde med hjælp fra en gruppe af frivillige påtaget sig at arrangere festen, som havde deltagelse af ca. 40 personer. Deltagerne skulle selv medbringe drikkevarer, og prisen pr. kuvert var kr. 150,00.

 

For dette beløb fik deltagerne en tre-retters menu, natmad og musik ved Henrik ”Baloo” Andersen, der i indbydelsen bliver præsenteret som en musikalsk nydelse, der har indspillet flere CD’ere.

 

Festen, som ifølge et håndskrevet notat fra et bestyrelsesmedlem var særdeles vellykket, sluttede klokken 01.00, og Jørgen Svare og hans gruppe af frivillige medhjælpere fik megen ros for initiativet.

 

Nedrivningen af ”Lysthuset”

Ved Krage Strand i Ingeborg Klit lå indtil 1993 et lille sorttjæret lysthus, som familien Meyer, der også ejede ”Kragehuset”, benyttede.

 

”Lysthuset”, der blot var på 16-20 kvm og 2,5 meter højt, var placeret længere ude i klitten end den nuværende fredningslinje. Det var ikke nogen skønhedsåbenbaring, men for familien Meyer havde huset stor affektionsværdi.

 

Oprindeligt lå ”Lysthuset”, der blev bygget i 1929, ved Øst-stranden i Hirtshals, men efter molebyggeriet sidst i 30’erne åd havet af stranden, så ”Lysthuset” måtte flyttes til Ingeborg Klit.

 

I forbindelse med forældrenes død blev Kragehusets store grund delt mellem tre søskende, og den ene af disse søskende, Benedicte Meyer, ansøgte Hirtshals Kommune om tilladelse til at flytte ”Lysthuset” op på sin tredjedel.

 

Naboerne protesterede dog mod ”den grimme ælling”, og Hirtshals Kommune gav ikke tilladelsen, da ”Lysthuset” manglede faste installationer og derfor ikke opfyldte byplanvedtægtens krav til byggeri til beboelse.

 

De tre Meyer-søskende måtte derfor nødtvungent lade huset rive ned, og med nedrivningen forsvandt et lille stykke kulturhistorie og mange gode minder for familien Meyer.