Spring til indhold

Grundejerforeningen 126 Tornby

Områdets geografiske og geologiske tilblivelse

TORNBY STRAND-OMRÅDET

Landskabet i hele Tornby Strand-området består af hævet istidshavbund, hvor flyvesandet senere har lagt sig langt ind i landet. Langs kysten har det lagt sig som de ”hvide Klitter” med sparsom vegetation og længere inde som de ”grå klitter” med vedvarende græs- og urtevegetation, spredte træer og buske, der visse steder udvikler sig til mindre krat.

Flere dale skærer sig med markante slugter gennem området fra baglandet mod kysten mest tydeligt omkring Elbæk ved ”Havsgaard”. Alt i alt er der tale om et usædvanlig dejligt stykke vestkystnatur, hvor overfladen – lige fra de yderste høje klitter på op til 25 meters højde og langt ind i landet – er behersket og formet af nuværende og tidligere tiders sandflugt.

Rundt omkring i nogle kilometers afstand kan man se de store vandreklitter, hvis tungede fronter afspejles i Tornby Klitplantages østlige grænse. Ind imellem afbrydes de af mellemliggende sletter med fra ½ – 5 m flyvesand oven på den gamle ishavsbund.

Tornby Strand var i sidste halvdel af 18-hundredtallet udgangspunkt for skudehandel med en aktiv handelsplads for enden af Strandvejen. Sidst i århundredet begynder de første badegæster og landliggere at komme, og i 1895 opføres det første badehotel.

Sandflugten

Siden 1500-tallet og gennem de følgende århundreder har Tornby Sogn – som den jyske nord- og vestkyst i øvrigt – været svært plaget af sandflugt. l 1693 beskriver en sandflugtskommission situationen således:

“Tornby ligger for en aaben Sande, som kommer dels fra Havet, dels fra den derhos liggende store Sandklit og fra Vester- og Sønderkant, alt som Vindene er til, udbreder (den) sig over de derom liggende Byers Marker … “.

Trods den ene kongelige forordning efter den anden og trods omfattende og vedvarende anstrengelser for at dæmme op for sandflugten, er det først i midten af forrige århundrede, at forholdene under statslig ledelse kommer så nogenlunde under kontrol. Endnu i dag er der behov for stadigt tilsyn med klitstrækningerne og for udførelse af omfattende dæmpningsarbejder på udsatte steder.