Spring til indhold

Grundejerforeningen 126 Tornby

Referat 2021

Grundejerforeningen 126 Tornby

Den 7. juli 2021

 

 

Referat af den 53. ordinære generalforsamling i Grundejerforeningen 126 Tornby

Lørdag den 3. juli 2021 kl. 10.00 på Restaurant Munch, Tornby strand

Dagsorden, jf. vedtægternes kapitel 8 om generalforsamling:

Der var 26 fremmødte, inkl. bestyrelsen. Der er tilgået 1 fuldmagt.

Velkomst ved formand Per Dahl.

 

Ad 1) Valg af dirigent.

Bestyrelsen foreslår Vivi Nørgaard (Ingeborg Klit 17 A) – forsamlingen er enige. Dirigenten konstaterede i enighed med forsamlingen, at indkaldelsen var rettidig og lovlig.

Ad 2) Præsentationsrunde (uden for vedtægternes dagsorden).

De fremmødte medlemmer blev præsenteret for hinanden.

Ad 3) Bestyrelsens beretning for den forløbne periode.

Per Dahl gennemgik beretningen. Der er en rettelse i forhold til den udsendte beretning. Fremover varetager Henrik Nielsen vedligeholdelsen af stierne.

Skiltene ved indkørslen vil blive reduceret.

Den nye hjemmeside er snart klar. Det forventes at den fungerer i begyndelsen af august. Der sendes en mail til medlemmerne, når hjemmesiden er klar.

Beretningen blev godkendt.

Ad 4) Gennemgang af revideret regnskab for 2020 til godkendelse.

Willy Bjerregaard gennemgik regnskab for 2020 og budget for 2021.

Regnskab og budget blev godkendt.

Ad 5) Evt. indkomne forslag.

Ingen indkomne forslag.

Ad 6) Diskussion af chikaner og de to forsøg med (forskelligt udformede) bump i Ingeborg Klit og Strandklitten.

Formanden gav en baggrundsorientering om tidligere beslutninger om vejbump og chikaner. Drøftelse af fordele og ulemper ved de 2 forsøgsbump, der er opsat. Enighed om, at der skal vælges ens løsninger på alle veje og den valgte løsning skal passe ind i naturen og samtidig være effektiv.

Pullerterne bibeholdes for at sikre, at vejene ikke ”breder sig”. Pullerterne ved fart-chikanerne har øjensynlig ingen effekt. Hvis der laves flere bump, kan vi fjerne pullerterne ved fartchikanerne.

En vejledende tilkendegivelse gav udtryk for, at der skal arbejdes på at etablere flere vejbump og at forsamlingen foretrækker grusbumpene, hvis de er tilstrækkelig holdbare og effektive.

Enighed om at det overlades til bestyrelsen at indsamle erfaringer gennem det kommende år. Enighed om at der skal etableres et vejbump ved indkørslen til Ingeborgvej, og at vejsiden ved indkørslen til Ingeborgvej asfalteres.

Ad 7) Diskussion af forhold vedr. kloakering og genetablering af vej i Fyrreklitten.

Formanden orienterede om kloakeringen i Fyrreklitten. Kommunikationen fra Vandselskabet til grundejerne har været meget mangelfuld. Vandselskabet har nu sendt besked til de berørte grundejere på Fyrreklitten, at sidste del af kloakeringen, herunder etableringen af en pumpestation på vendepladsen, vil starte den 1. september. Det forventes at arbejdet tager 3 uger.

Bestyrelsen har aftalt med Vandselskabet, at det fremover er Vandselskabet, der kommunikerer direkte med grundejerne.

Der etableres en pumpestation på vendepladsen. Pumpestationen er 1 m. i diameter og 1 m. høj. Pumpestationen og el-skab afskærmes.

Der har været et møde med Vandselskabet om reetablering af et stykke af vejen på Fyrreklitten (fra nr. 14/15 til nr. 16/17).  Det er aftalt, at arbejdet udføres i uge 27. Udgiften til reetableringen deles mellem grundejerforeningen og Vandselskabet.

Det blev bemærket, at hvis der i forbindelse med byggeri opstår skader på vejen, er det grundejerens opgave at sørge for at vejen reetableres.

Ad 8) Hjørring Kommunes planer vedr. renovation i sommerhusområder.

Formanden orienterede om de overordnede beslutninger om den kommende renovationsordning. Der har været afholdt videomøde for grundejerforeninger og senest et videomøde den 28. juni for alle interesserede grundejere. Videomødet kan ses på Hjørring Kommunes hjemmeside på

Sommerhuse | Hjørring Kommune (hjoerring.dk).

Den nye ordning skal træde i kraft senest den 1. januar 2023, men planen skal være på plads i løbet af sommer/efterår 2022.

Hjørring Kommune har udarbejdet en folder om kørselsforhold. Folderen blev uddelt på mødet. Der er planer om endnu en folder om forholdene ved de enkelte huse. Begge foldere bliver lagt på Renovationens hjemmeside. Der henvises til et referat af on-linemødet den 28. juni

Formanden har haft et møde med Hjørring Kommune og gennemgået vores område. Der er ikke umiddelbart mulighed for Fællesløsning. Der kan etableres forskellige ordninger – vi skal alle have 2 beholdere med 4 rum, men man kan også etablere Individuelle fællesløsninger, dvs løsninger for typisk 3 huse ad gangen.

Bestyrelsen har besluttet at invitere alle til et møde om renovationsordningen mandag den 18.10.21 (første mandag i efterårsferien) kl. 10.00 hos Restaurant Munch. Invitation udsendes senere. Vi vil desuden afholde et fælles videomøde sener på efteråret.

Ad 9) Redegørelse for det fremtidige arbejde, herunder hjemmeside og skilte, jf. beretningen

Bestyrelsen arbejder videre med: Renovation, kloakering, skiltning, fartdæmpning og hjemmeside.

Ad 10) Budget for 2021 og 2022 (vedlagt regnskabet for 2020)

Se punkt 4.

Ad 11) Valg af

  1. 3 medlemmer til bestyrelsen

Per Dahl: Valgt for en 2 årig periode.

Benn Erik Grav: Valgt for en 2 årig periode.

Willy Bjerregaard: Valgt for en 2 årig periode.

  1. 1 suppleant

Mette Møgelmose: Valgt

Ad 12) Valg af revisor.

Leif Schlütter: Valgt

Ad 13) Fastsættelse af vederlag til bestyrelsen

Der foreslås uændret vederlag. Forslaget godkendt.

Ad 14) Eventuelt.

Sti ved ”California” er meget smal. Grundejerforeningen ser nærmere på problemet.

Der etableres et reb ved trappen til badestien ved Strandklitten.

Der er et forslag om, at der efter generalforsamlingen fremover inviteres til en frokost for interesserede grundejere. Bestyrelsen arbejder videre med dette.

Referat af generalforsamlingen vil blive udsendt pr. mail og lagt på hjemmesiden www.126tornby.dk senest den 15.8.2021.

Der er fortsat mulighed for at købe eksemplarer af jubilæumshæftet fra 2018, der fortæller om grundejerforeningens og områdets historie (pris 50 kr. pr. kontant eller mobilpay). Deltager man ikke i generalforsamlingen, kan hæftet erhverves ved henvendelse til formanden.

Næste års generalforsamling finder sted den 2. juli 2022.

Referent:

Vagn Hansen

Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med Per Dahl som formand, Willy Bjerregaard som kasserer og Vagn Hansen som sekretær.