Jens Ervø, sommerhusområdets grundlægger
Jens Ervø var en person, hvis idéer på mange måder var forud for sin tid. I 1915 erhvervede han 100 tønder land for kr. 10.000 og fik lavet en udstykningsplan. Han byggede Ingeborghus og var hovedmanden bag hele udstykningen af området, som omfatter grundejerforeningerne i Rajen, Gindrupvej og Ingeborgvej.
Med andre ord kan Jens Ervø opfattes som datidens pendant til det, vi i dag ville kalde en ”developer”, altså en slags ejendoms- eller jordspekulant, hvis visioner for områdets udvikling rakte langt ud i fremtiden.
Men blot at beskrive Jens Ervø som ”spekulant” vil være uretfærdigt. Han lader sig ikke klemme ind i så snæver en ramme. Han var en dynamisk og aktiv natur, der konstant boblede over med idéer og foretagsomhed.
Bankdirektør Tage Jacobsen, der sammen med sin kone gennem mange år ejede Strandklitten 29 og 31, lavede i august 1986 et hæfte, hvori han beskrev Jens Ervø og hans indsats for områdets tilblivelse.
Hæftet kaldte han ”JENS ERVØ – EN MAND MED IDEER OG VISIONER,” og det er denne begavede og nuancerede beskrivelse, som vi nedenfor bringer i uddrag og let redigeret form.
Jens Ervø – lærer, journalist, amatørdetektiv, forfatter og ”klitgrosserer”
Jens Ervø blev født i 1880 i København på Nørrebro. Han skulle oprindelig have været boghandler men sprang 19 år gammel fra lærepladsen og meldte sig ind på Vesterbros Seminarium. Her tog han en fin eksamen i 1902, og flere af hans lærere har senere beklaget, at en stor pædagog gik tabt i Ervø.
Fra 1902 til 1906 boltrede han sig som altmuligmand i Folkets Avis. Han vakte så meget opmærksomhed, at han blev ”hentet” af Henrik Cavling til POLITIKEN, hvis politireportage han ledede indtil 1915.
Som bladets udsendte medarbejder gik han i 1911 op med luftskibet PARSEVAL og tog på en rundtur over Nordtyskland. Mest berømt blev han dog, fordi hans betydelige evner som amatørdetektiv førte politiet til Bulotti-bandens skjulested i Lille Brøndstræde i København, efter at han ganske alene havde foretaget en privat razzia i huset. Trods sin meget lave statur, der var kendt af Gud og hvermand i underverdenen, var Jens Ervø fuldkommen frygtløs.
Ervø debuterede som forfatter i 1906 med en humoristisk københavner-skildring med titlen ”Grosserer Dillerberg, en uforfalsket københavners narrestreger”. Hans største succes var imidlertid romanen ”PENGE” fra 1931, som han trak ud af Gyldendals konkurrence og solgte til en anden forlægger for kr. 10.000 plus salgsprocenter.
Han skrev flere filmmanuskripter for Lau Lauritzen senior, blandt andet til nogle Fyrtårnet og Bivognen-film, og i begyndelsen af 30’erne fik han også et noget dystert skuespil med titlen ”Giv os i dag” opført på FOLKETEATRET.
I 1928 foreslog han oprettelse af Politiets Pressearkiv, og dette ledede han med mønstergyldig omhu og dygtighed til sin alt for tidlige død i 1947.
Men ved siden af sin journalist- og forfattervirksomhed var han også særdeles aktiv som opkøber af strandarealer ved Blokhus, Saltum og Tornby med henblik på udstykning og salg af sommerhusgrunde. ”Klitgrossereren” kaldte man ham med en blanding af respekt og foragt, da han begyndte sine opkøb i Vendsyssel, og navnlig hans virksomhed og aktiviteter ved Kragestrand bragte ham i datidens søgelys.
Hvorfor Tornby?
Allerede omkring 1895 begyndte de første gæster at indlogere sig på et nyoprettet badehotel ”STRANDLYST”, opført af Frands Jensen Østergaard, og disse gæster var meget begejstrede for stranden og klitterne. I 1905 købte overingeniør Carl Holtermann, København, et klitareal på 5 tdr. land direkte ved nedkørslen til stranden af fisker og redningsmand Peder Jensen Munk.
Efter indgående studier til fods langs vestkysten fra Limfjorden til Skagen havde Holtermann fundet ud af, at Tornby strand var den bedste badestrand og havde de smukkeste klitpartier. På sit nyindkøbte areal indrettede han en original sommerbolig bestående af to skibsruf fra en tremastet bark og noget inventar fra en ophugget D.F.D.S. damper ”H.P. Prior”.
Blandt de øvrige begejstrede gæster i klitterne og på ”STRANDLYST” var baronesse de Plessen, København, som blev så interesseret, at hun besluttede at bygge en større sommervilla på et areal på 33 ha. nord for ”RUFFENE”, som hun købte af den daværende ejer af ”KRAGESGAARD” Johannes Svendsen.
Opførelsen af ”HAVSGAARD”, der blev tegnet af kgl. bygningsinspektør, arkitekt Packness, Aalborg, fandt sted i 1916-17, og de samlede omkostninger løb op i et efter datidens målestok astronomisk beløb på ca. kr. 100.000, hvilket chokerede samtiden – ikke mindst de lokale beboere. I dag er ”HAVSGAARD” stadig et imponerende bygningsværk og et af områdets klenodier.
Jens Ervø kendte Holtermann, og på en rejse til Skagen i 1915 benyttede han lejligheden til at besigtige landskabet ved Tornby. En sommerdag rullede han ind på pladsen foran Hirtshals Kro i et efter datidens forhold imponerende automobil, der hurtigt samlede en stor skare nysgerrige omkring sig.
Ervø fik etableret kontakt med vognmand Martin Thomsen, Hirtshals, der ejede et ret stort klitareal på ca. 100 tdr. land 3 km. syd for Hirtshals. og i løbet af få timer afsluttede de en handel, som man talte meget om den sommer i Hirtshals.
De lokale beboere betragtede Ervø som noget af en galning. Man havde slet ikke fantasi til at forestille sig værdien af jorden udmålt efter ferie- og bademuligheder. Man hæftede sig blot ved, at der jo ikke kunne gro noget på disse magre sandarealer.
Jens Ervø derimod havde blik for stedets kvaliteter og mulighederne for udstykning. Hans vision var intet mindre end skabelsen af ”Hirtshals Nationalpark”, der skulle blive en verdensattraktion og trække turister til i store skarer.
Ikke en kynisk spekulant
Jens Ervø havde reelle hensigter og ville fra starten prøve at styre udviklingen, så bebyggelsen ikke skulle udarte til en Wild West-koloni. Alt skulle planlægges under kyndig kontrol af arkitekter. Hver eneste sommervilla, han så skyde i vejret for sit indre øje, skulle godkendes inden opførelse.
Selv lagde ”Klitgrossereren” for ved i 1917 at bygge et prægtigt, kostbart udstyret hus, ”Ingeborghus”, en trefløjet træbygning med hvidkantet tegltag, der kunne tjene som forbillede for det kommende sommerhusbyggeri. Arkitekten, som udtænkte ”herligheden”, hed Ulrik Plesner, og ”Ingeborghus” ligger der heldigvis stadig i nyrenoveret og velplejet stand.
Jens Ervø byggede Ingeborghus” til sin purunge forlovede, frøken Ingeborg Larsen, som blev til fru Ervø i 1919. Hun overlevede sin mand i mange år og nåede ved salg af en hel del grunde at høste et godt udbytte af hans fremsynede investeringer.
Udstykning og salg
Jens Ervø startede salget af sommerhusgrunde med en næsten amerikansk annoncering, der vakte nogen mishag og tillige fremkaldte en mængde ironiske betragtninger i datidens læserbreve.
Især ”Klitgrossererens” udtalelser på pressemøder om, at ”fædre, der købte et areal til deres lille søn eller datter, tegnede på denne måde en livsforsikring”, betragtede de fleste som det glade vanvid – ja det rene bondefangeri. Havde man dog nogensinde hørt magen til vrøvl. Men hvem, der havde det profetiske klarsyn ind i fremtiden, ved vi alle i dag.
Grundene, der kostede den nette sum af 4 øre pr. kvadratalen, fordelte sig størrelsesmæssigt fra 2000 kvadratalen til og helt op til 1 td. land med de største grunde nærmest havet bag store friarealer.
Udstykningsplanen var lavet af landinspektør Klarup, Hjørring, og udstykningen kom i gang allerede i 1916. Den originale plan viser, at der var tale om i alt 164 parceller, der så godt som alle lå nord for ”Ingeborgvej.” I dag kan man undre sig over denne plan, som ikke tog ret meget hensyn til terrænet. De projekterede veje går tværs over dybe slugter og dale, og derfor er de da også forblevet ”papirveje”.
Kragestrand
Jens Ervø ønskede, at ”byen” (udstykningen) skulle have et navn, og derfor udskrev han en præmiekonkurrence, hvor førstepræmien var en byggegrund. Blandt de hundrede højst forskellige og interessante forslag valgte man ”Kragestrand”, stedets ældste navn.
Stedet har i følge Knytlinge Saga heddet ”Kragestrand” lige siden oldtiden, da Rolf Krake engang gik i land her med sine kæmper for at læske ganen hos vendelboerne, der altid har haft rigeligt med drammer.
Det var den jyske historieskriver S.C. Sortfeldt, der fandt dette navn i de ældste skrifter. Navnet ”Kragestrand” sættes desuden i forbindelse med vendelboernes kamp mod Knud den Hellige i 1086, da vrede mænd samledes på Kragestrand ca. 20 km. fra kongens opholdssted på Børglum Kloster. Her i den nordlige del af Tornby sogn aftalte de vendsysselske bønder og stormænd, hvordan kampen mod kongen skulle gennemføres.
Øvrige Ervø-initiativer på egnen
Som tidligere nævnt var Jens Ervø både visionær og initiativrig. I 1920 startede han et cementstøberi og en bank i Hirtshals. Banken, der fik navnet JYDSKE BANK – mindre kunne ikke gøre det – havde en så begrænset kapital som kr. 20.000. Dens formål var, som det hed, at sætte sving i landsdelen. Det nævntes ikke direkte, men formålet var nok også at give støtte til Kragestrandplanerne. Om bankens direktører skriver Jens Ervø selv i Ekstrabladet:
”Som direktører har banken to af egnens førende mænd, Hirtshals’ ukronede konge, Kræn Løth, en gammel høvding, der er så udspekuleret, at ingen anden vendelbo endnu har kunnet løbe om hjørner med ham, og det siger meget, og desuden egnens Rockefeller, tømmerhandler J.P. Andersen, hvis ubegrænsede forsigtighed gør ham værdig til en højere stilling i finansverdenen.”
Imidlertid trådte en ny banklov i kraft kort tid senere, og den krævede en minimum kapital på kr. 200.000, og da Jens Ervø indså, at der ville blive vanskeligheder med at skaffe penge til udvidelsen af aktiekapitalen, foretrak han at likvidere banken og overlade stumperne til Hjørring Diskontobank. Intet af aktiekapitalen var tabt, og alle indskydere fik deres penge.
Én af Jens Ervøs sidste planer var opførelsen af et stort badehotel på Kragestrand. Han elskede stedet og ville gerne skabe det et lignende ry som Skagens. Der blev udarbejdet en bebyggelsesplan for Kragestrand Villaby med indplacering af et badehotel kaldet Rolf Krakes Gård.
Det var arkitekt Julius H. Oppenheim, der i 1935 udarbejdede tegningerne til badehotellet, der var projekteret opført som en firlænget én-etages bygning med ret lav tagrejsning, tårn og et smukt gårdparti. De skønne planer måtte imidlertid opgives, fordi Sognerådet, der nok efterhånden var blevet lidt træt af Jens Ervøs mange idéer, ikke ville bevilge en spiritusbevilling.
Først mange år senere realiseredes planerne om et badehotel ved Hirtshals, da Hotel Fyrklit blev opført på grænsen af Kragestrand. Jens Ervø var på dette område, som på så mange andre, langt forud for sin tid.